Det svære studieliv

Mangler du hjælp til at håndtere eksamensangst, stress og perfektionisme?

Skal du snart til eksamen, og begynder du allerede at få svedige håndflader ved tanken om det? Lider du af perfektionisme, eller synes du at studielivet forekommer stressende? Som studerende er ikke altid lige nemt at jonglere faglig produktivitet, sociale relationer og et indre følelsesliv. Du kan heldigvis få hjælp til at gribe boldene hos studenterrådgivningen.

 

Studenterrådgivningen er en landsdækkende statsinstitution, hvor trivsel blandt studerende i højsædet. Her kan du som studerende på en SU-godkendt videregående uddannelse få hjælp til at afklare praktiske spørgsmål om Barsel, SU eller sygdom, og arbejde med psykiske udfordringer, såsom symptomer på stress og angst, ekstrem perfektionisme, bekymringer, koncentrationsvanskeligheder, familiære problemer eller oplever ensomhed. Du kan få hjælp på flere måder hos studenterrådgivningen, da der er tilbud om individuelle samtaler, online terapiforløb, workshops, gruppeforløb, telefonrådgivning og hjælp til gruppearbejdet.

 

I den kommende periode udbydes der online workshops om henholdsvis perfektionisme, stress og eksamensmestring. Ligeledes afholdes der i Aalborg en fysisk workshop om eksamensmestring. Du kan tilmelde dig workshopsne her. Du kan også ringe på 70 26 75 00 for at booke en tid til en individuel samtale hos en af husets rådgivere, eller du kan starte i online terapi, hvor samtalen afholdes over skype. Telefonenes åbningstid er mandag-fredag: kl. 9-12.

 

Hvis du gerne vil have mere almene råd til, hvordan du kan håndtere pressede situationer, så kan du downloade studenterrådgivningens app ”Eksamenshjælp”. Her kan du få gode råd, små øvelser og hjælp til at falde til ro. Du kan også læse om eksamensangst i denne studielivspjece om eksamensangst.

Del siden