Studiebolig i Aalborg

I Aalborg er der en lang række studieboliger, hvor du kan bo godt og billigt. Du finder et bredt udvalg af studie- og kollegieboliger både i centrum og i udkanten af byen. Blandt andet rummer havnefronten og godsbanearealet en lang række nye studieboliger, og i midtbyens små gader findes ældre studieboliger med masser af charme.

    

Studiebolig Aalborg
Studiebolig Aalborg står for anvisning af studieboliger i Aalborg og omegn. I alt er der mere end 8.000 studieboliger i forskellige størrelser og prisklasser, som du kan søge om at komme til at bo i. Du kan helt gratis søge alle dem, du vil. 

Læs mere om Studiebolig Aalborg og ansøgning om studieboliger her: Studiebolig Aalborg

Boliggaranti 
I Aalborg er der boliggaranti for alle nye studerende – også kaldet ”tag-over-hovedet-garanti”. Garantien betyder, at nye alle studerende, som starter på en uddannelse i Aalborg, kommer først i køen og tilbydes en kollegie- eller ungdomsbolig med indflytning i perioden 1. august til 15. december.  

Læs mere om boliggarantien i Aalborg her: Boliggaranti

Del siden