På Kultur Crawl i arbejderbyen der skiftede identitet

At Aalborg vrimler med studerende er efterhånden en kendsgerning. Op imod en femtedel af Aalborgs befolkning er studerende. Af den grund skyder studieboligbyggeriet i vejret med en hastighed, der er svær at konkurrere med. Derudover tiltrækker beliggenheden – heriblandt Harbourfront med udsigt over fjorden mange studerende på landsbasis.

At Aalborg vrimler med studerende er efterhånden en kendsgerning. Op imod en femtedel af Aalborgs befolkning er studerende. Af den grund skyder studieboligbyggeriet i vejret med en hastighed, der er svær at konkurrere med. Derudover tiltrækker beliggenheden – heriblandt Harbourfront med udsigt over fjorden – og prisen - mange studerende på landsbasis.

Aalborgs havnefront tegner et særegent tidsbillede: Spritfabrikken, Nordkraft, Aalborg Portland, Utzon Center, Aalborg Universitet, Musikkens Hus - og studieboliger, så langt øjet rækker.
Nordkraft, der tidligere forsynede Aalborg med el, har i dag sit virke som kulturhus, mens fordebat om omdannelse af Spritfabrikken er indledt i Aalborg Kommune. Arbejderbyen har fået en kraftig overhaling indenom. I den anledning inviterede Study Aalborg studerende på Kultur Crawl onsdag den 16. november.

317 tons marmor
Fortællingen om Aalborgs transformation kunne meget vel indledes på Kunsten. Selvom Kunsten - Alvar Aaltos berømte kunstmuseum – for første gang åbnede i 1972 på foranledning af en skarpladt kritik af det daværende Aalborg Museum fra 1879. Et museum der også bestred opgaven som historisk museum med lige dele potteskår og gipsfigurer. Aalborgs forankrede arbejderkultur formåede alligevel at mane kritikken i jorden, idet Arbejderbyen udstedte landets hidtil største arkitektkonkurrence. Alvar Alto løb med prisen og revolutionerede arbejderbyen med sit eneste museumsbyggeri og derudover eneste bygningsværk på dansk grund, der blev opført i årene 1968-1972. Måske er Picasso’s Stjerneansigt ingen kunstnerisk kraftpræstation, som vores rundviser humoristisk påpegede. Men derimod tør jeg vove at påstå, at Wilhelm Freddie’s surrelistiske Sex-paralysappeal gav svar på tiltale. Objektet der ifølge vores rundviser henviser til begreber som seksualitet og paralyse og i øvrigt lagde grund til pornoens frigivelse efter et tålt ophold på Kriminalmuseet, indtil en dommerkendelse gik over i kunsthistorien, og kunstværket endelig kunne komme til sit ret på Kunsten. Kunsten genåbnede i januar 2016 efter en gennemgribende renovering af den fredede museumsbygning, der krævede intet mindre end 317 tons marmor finansieret af fonde. Restaureringen der ifølge Kunsten desuden markerer et langsigtet samarbejde med Louisiana. Samarbejdet er indtil videre repræsenteret med en håndfuld værker i de nye udstillingsrum, der i højere grad opildner publikum til selv at gå på opdagelse i den faste samling Let’s Match som en udfordring til den rekonstruerede kronologi. Overskridelsen af tid og sted giver beskueren en mindre entydig opfattelse af kunsten. Kunsten er blevet en legeplads for både børn – og voksne. 

Huset for alle
Inden vi bevæger os mod Aalborgs bymidte, møder vi kurator, Anette Scheibel i Huset Hasserisgade til en rundvisning i Hasserisgades gule bygning med St. Jørgensgaard på facaden - enantydning til dårligere tider. Tidligere havde Huset tjent som fattiggård, arbejdsanstalt og senest forsorgshjem frem til 1973, hvor huset blev stillet til rådighed på lige fod med Københavns Huset i Magstræde for at imødekomme samtidens mange græsrodsbevægelser.

I dag er Huset kulturelt samlingspunkt for musik-, croquist-, medie- og i det hele taget kreativt interesserede. Særligt vinterfestivalen Northern Winter Beat har haft gennemslagskraft blandt studerende med tidligere navne som Tallest Man On Earth, Emma Acs og Kentauer, der i et samarbejde med 1000fryd, Studenterhuset, Skråen mfl. pop up-spillesteder afvikler koncerter en weekend i slutningen af januar eller starten af februar. Udover at fungere som kulturhus, er Husets Café med vegetarbuffét et sundt og økonomisk alternativ for den fattige studerende.

Slagtermester og teaterdirektør  
Omtrent samme tid som Aalborg Museums historie begynder, lader Slagtermester Grøntved Aalborg teater opføre i 1878 på Jernbanegade – byens nye hovedgade. I 1882 blev teatret opkøbt af en af provinsens førende teaterdirektører. Der er tvivl om, hvorvidt Grøntveds datter var med i handlen eller ej, men under alle omstændigheder fungerede hun i mange år som teatrets førstedame. Efter en udvidelse med scenetårn og snoreloft skænkede teaterdirektøren teatret til Aalborg by mod en livrente og en særlig logeplads.
Da vi gjorde entré på Store Scene, blev vi forment at fløjte. En skik der viste sig at have rod i tidligere tider, hvor
det var orlogssømænd der trak i snorene og kommunikerede ved at fløjte. I dag bestrider Hans Henriksen erhvervet som teaterdirektør. På nuværende tidspunkt spiller Ena Spottag hovedrollen i Ronja Røverdatter. Det var en sand fornøjelse at få et kig bag scenetæppet, og særligt kostumerummet blev indtaget med lige dele ydmyghed og morskab.

Arbejderbyens nye identitet
Aalborg har vist os, at arbejderkultur og finkutur ikke nødvendigvis behøver at ophæve hinanden. Med fare for at lyde lokalpatriotisk anskuer jeg det sådan, at kulturerne snarere lever i kraft af hinanden. Jeg holder meget af Aalborg som arbejderby såvel som kultur- og studieby. Dels passer det mig fremragende, at arbejderkulturen lever videre i de adskillige barer i Vestbyen, hvor jeg kan drikke billige øl med vennerne fra studiet, og dels fordi Aalborg i løbet af blot fem år har formålet at skabe en litteraturfestival og flere musikfestivals. Aalborg tilpasser sine kulturtilbud i et væk, hvorfor vi sluttede aftenen til International Night på Studenterhuset og med Dice ’n drinks i Sankelmarksgade, inden vi gik hver til sit. Tak til Study Aalborg – men mest til Aalborg for hverken at ville være Aarhus eller København – men helt sin egen!

Del siden