DGI’s landsstævne

Kære efterskoleelever og forældre

DGI’s landsstævne er lige om hjørnet og bliver i år afholdt i Aalborg midtby. Stævnet skydes officielt i gang med et kæmpe åbningsshow i de skønneste rammer langs vandet på Havnefronten torsdag d. 29. juni kl. 19.00.

Her fra StudyAalborg er forberedelserne allerede godt i gang og vi glæder os til at mærke pulsen og møde magien sammen med alle jer mere end 7000 efterskoleelever, når I indtager Aalborg mandag d. 26. juni, tre dage før det egentlige landsstævne indledes.

Vi ser frem til at byde jer velkommen og vil tirsdag og onsdag aften stå parat i Kildeparken til at hilse på og uddele små gaver efter aftensmaden.

Desuden vil en række repræsentanter for byens uddannelser være til stede i løbet af ugen og klar til at fortælle jer om uddannelsernes spændende indhold og hvorfor Aalborg er Danmarks bedste uddannelsesby.

I kan eksempelvis hilse på studerende fra fysioterapiuddannelsen i det storslåede musikkens hus fredag og lørdag eller besøge Hovedbiblioteket samme dage, hvor Universitariet vil være til stede.

Klik HER for nærmere information omkring de videregående uddannelser i Aalborg.

I tillæg til ovenstående arrangerer StudyAalborg byvandringer for forældre lørdag d. 1 juli kl. 10, hvor vi med en tur med start fra Nordkraft vil gå langs havnefronten og fremvise studieboliger. Herved ønsker vi også at give jer forældre til efterskoleeleverne en god oplevelse.

 

Glæd jer til DGI’s landsstævne 2017 – det gør vi!

 

Del siden