Dialog med kunstneren Maj Horn

Kom og mød kunstneren Maj Horn til en uformel dialog om hendes projekt ” Layers of the Self-Organized City”.

f.eks. vil gerne invitere dig til en række uformelle dialoger med kunstneren Maj Horn, i forbindelse med hendes projekt Layers of the Self-Organized City.

Dialogerne udgør første del af Horns researchbaserede kunstprojekt i Aalborg, et projekt der søger at udforske nye måder hvorpå man ved at inddrage byens selvorganiserede grupper og foreninger, kan kortlægge byens sociale rum og forskellige økonomiske lag. Projektet Layers of the Self-Organized City manifesterer sig både som forskellige former for dialoger, et tekst værk, dokumentation og ved stedsspecifikke performative interventioner, der søger at skabe offentlige og mere private udvekslinger mellem forskellige grupper af mennesker og miljøer. Målet med projektet er at eksperimentere med og forstå publikumsinddragelse og performativet i relation til stedsspecificiteten.

 

Kunstnerisk billede fra udstilling

I nedenstående tidsrum kan du indgå i dialog med kunstneren og kulturhusenes brugere, og opleve stederne på organisk vis - over en kop kaffe, en drink eller et måltid. Dialogerne finder sted hos tre organisationer, hvis institutionelle rammer spiller en central rolle i Horns projekt - 1000Fryd, Det Grønlandske Hus og Huset:

 

Tirsdag d. 25. juni:   1000Fryd fra kl 17 - 19, 1000Fryd Café, Kattesundet 10, 9000 Aalborg.

Onsdag d. 26. juni:   Det Grønlandske Hus fra kl 16 - 18, Det Grønlandske Hus, Vesterbro 79, 9000 Aalborg

Torsdag d. 27. juni:   Huset fra kl 15 - 17, Husets Café, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg

Del siden