Husk ansøgningsfristen for tilmelding til videregående uddannelser d. 5. juli

Håber du på at kunne starte på dit drømmestudie efter sommerferien? Husk, at du senest søndag d. 5. juli kl. 12.00 skal søge om optagelse, hvis du vil starte på en videregående uddannelse i år.

Du kan søge digitalt via optagelse.dk, hvor du også kan læse mere om adgangskrav og særlige vilkår.

Hvis du overvejer at studere i Aalborg, kan du her på www.studyaalborg.dk læse mere om, hvad der gør Aalborg til en attraktiv studieby. Vi tilbyder blandt andet bolig-garanti og har vundet titlen som Danmarks 3. bedste studieby, hvor vi scorer  højt på udvalget af studiejobs, byliv og omdømme.

Du kan også tage et kig på de mange spændende uddannelsesmuligheder i Aalborg på Aalborg Universitet og University College Nordjylland. På disse hjemmesider kan du også læse mere om specifikke adgangskrav og vilkår på de enkelte uddannelser.

Studerende kigger over byen

 

 

 

Del siden